Dødsfald feb. 2011
Judo mistede lørdag morgen en god kammerat, Lasse Roiy.
Lasse var med til at starte vores introhold, og skulle netop til at være medansvarlig for vores tirsdags junior hold, hvilket han glædede sig meget til. Lasse var utrolig aktiv i klubben, han var altid på pletten når vi holdt arrangementer. Lasse var altid positiv og i godt humør. Han var altid opmærksom på os andre. Han elskede judo og nød trænergerningen. Han arbejdede hårdt for hele tiden at blive bedre til judo.
Judo har mistet en formidabel kammerat og judomand. Der vil være et tomrum af dimensioner efter Lasse.
Lasse efterlader Ann og sine tre børn, Freja, Rune og Astrid. Vores tanker går til dem og resten af familien, i denne svære tid.
På vegne af Judo
Jesper Gundlach