Search  
Friday, July 30, 2010 ..:: Hold » Jiu Jitsu ::..   Login
 Jiu Jitsu
Japanske skrifttegn for Jiu Jitsu

nye medlemmer optages løbende

Hvad er jiu jitsu?
Jiu jitsu er japansk selvforsvar og betyder at man udnytter angriberens kraft og fremdrift ved selv at være fleksibel.
Systemet anvender parader, undvigelser, kast, låse, slag og spark mod diverse angreb.

Formål
Jiu jitsu opbygger din evne til at forsvare dig selv og andre på en ansvarlig måde.
Samtidig forbedrer du din balance, smidighed, kondition, styrke, reaktionsevne og selvtillid.

Historie
Jiu jitsu er udviklet i Japan og har rødder helt tilbage til omkring 1600-tallet.
Det system, vi træner herhjemme, er dansk og udarbejdet af eksperter indenfor politiet og militæret i samarbejde med danske jiu jitsu instruktører, så det passer til danske forhold.

Jiu Jitsu teknik

For hvem
Jiu jitsu er for alle af begge køn med et almindeligt sundt helbred - børn såvel som voksne.
Du er selv udgangspunktet for din træning, så du behøver ikke at have en overarm som „Arnold" eller kunne løbe en 100 m på under ti sekunder.
I den daglige træning er vi nogenlunde fordelt mellem begge køn.

Jiu Jitsu teknik

Træningen
Meget af træningen foregår sammen parvis eller i grupper bestående af udøvere på samme niveau.
Forsvar indøves mod mange typer angreb – lige fra spark til kvælergreb mod en liggende person.
Som ny jiu jitsu udøver starter du i et roligt tempo, således at du er tryg ved din træning.
Senere, når rutinen har meldt sig, øges tempoet samt sværhedsgraden.
På samme måde er øvelserne i begyndelsen aftalte og med passiv modstand, hvorimod de senere ikke er aftalte og med aktiv modstand.
Sikkerheden er i højsæde i vores træning, og derfor oplever vi stort set aldrig skader.
Hver træning indledes med en grundig opvarmning, og afsluttes med en afpasset nedvarmning.
Det hele foregår i en venskabelig atmosfære med respekt for hinanden og med centrum i vores sport.

Tilmelding
Når du har lyst til at deltage, kan du møde op 10-15 min. før træningen starter, således at du kan nå at klæde om.
Du kan låne en „gi" (jiujitsu dragt) af klubben eller bruge en almindelig træningsdragt.
Du kan sagtens starte alene, men må selvfølgelig gerne tage en ven eller veninde med.

Spørgsmål
Hvis du har nogen spørgsmål, er du meget velkommen til at ringe til mig eller sende en email.
Du er velkommen til at downloade og evt. udskrive vores folder.

Nødværgeretten
Her kan du læse om nødværgeretten, og her kan du se vores pensum.




Cheftræner Jan Kirkegaard

Kontakt
Tlf. 30 82 23 80
jiujitsu@kodokan.dk

    

Copyright 2008 Kodokan Odense   Terms Of Use  Privacy Statement